SPØRG OM JURA
På nettet findes steder, hvor man kan stille spørgsmål til en advokat eller jurist. Tjek den opdaterede liste over advokat hjælp på gratisadvokathjaelp.dk. Nogle lægger spørgsmål og svar ud, så andre kan have glæde af dem. Se brevkasser/spørgetjenester nedenfor.
Advokatvagt
Advokatsamfundet / Advokatvagt
Find en advokat udfra valgte søgeparametre. Advokatvagten kan man ikke ringe til, men skal møde op personligt. Listen oplyser om åbningstider m.v.
Advokatvagt Danmark
Er en telefonisk advokatvagt, som er åben for telefoniske henvendelser mandag-torsdag 10-12.
Retshjælp
Den Mobile Retshjælp
En række frivillige medarbejdere giver over telefonen gratis juridisk hjælp.
Nettets gratis Retshjælp (NGR)
Udfyld formularen for at få svar. Det er anonymt; spørgsmål og svar offentliggøres ikke.
Advokatgruppen
Yder førstehjælp mod betaling. På deres specialsider kan man læse andres spørgsmål og se hvad der er svaret.
Studenterrådets Retshjælp
Er en selvstændig forening, der drives af jurastuderende ved Aarhus Universitet. De tilbyder retshjælp pr. mail, telefon eller ved personlig henvendelse.
De Jurastuderendes Retshjælp
De jurastuderende tilbyder gratis juridisk rådgivning til privatpersoner. Rådgivningen foregår telefonisk eller pr. e-mail.
Københavns Retshjælp
Københavns Retshjælp yder bistand til enhver borger i Danmark, uanset bopæl. Retshjælpen kan give rådgivning pr. telefon. Ofte er det dog vigtigt for sagens løsning, at rådgiverne får adgang til at se sagens dokumenter. Derfor er det bedst at henvende sig personligt.
Brevkasser
Familieadvokaten.dk
For at stille spørgsmål og få svar, er det nødvendigt at tilmelde sig. Svar kan forventes indenfor 5 dage, dog er man ikke garanteret et svar. Allerede afgivne svar er tilgængelige i den åbne brevkasse i anonymiseret form.
Min Advokat
Man kan enten stille spørgsmål til en advokat eller se svarene på udvalgte spørgsmål indenfor emnerne særeje, arv, testamente, fuldmagter m.m.
JuraEksperten
Her fremlægges et udvalg af de mange spørgsmål, der bliver besvaret i brevkassen "Juristerne svarer". Det er ikke muligt at stille spørgsmål og få svar gratis.
Ladegaard, Rasmussen & partnere
Nogle advokatfirmaer giver mulighed for gratis at benytte deres brevkasse, hvor der kan gives svar på stort set alle spørgsmål. Et af dem er Ladegaard, Rasmussen & partnere.
Spørg BOLIGadvokaten
Brevkassen varetages af Danske BOLIGadvokater, som forbeholder sig ret til selv at vælge, hvilke spørgsmål der besvares og offentliggøres. I brevkassens arkiv ligger mange relevante spørgsmål og svar.